Nyt samarbejde på transport til og fra Tyrkiet

Med en ny samarbejdspartner satser Blue Water fremadrettet på mere intermodal og miljøvenlig transport mellem Danmark og Tyrkiet

quote

Blue Water er en meget stærk organisation, så vi er sikre på, at samarbejdet vil give fordele for vores kunder. Vi kan nu tilbyde en bedre service mellem de to lande

Sait Kurtulus

Trade Lanes Management Director, Ekol Logistics

Fra venstre: Jarmo Halonen/Ekol Logistics, Carsten Albæk Olsen/ Blue Water og Sait Kurtulus from Ekol Logistics

15 maj 2018 10:48

Ekol Logistics dækker hele Tyrkiet med et omfattende distributionsnetværk og er Blue Waters nye partner på transporter til og fra Tyrkiet med intermodalt setup. Der er flere grunde til, at den intermodale transportmetode er at foretrække, herunder fremkommeligheden og ikke mindst miljømæssigt. Sågar ekspres-service kan kombineres med et intermodalt setup og bringe transittiden fra f.eks. Istanbul til Taulov ned på bare 4,5 dage.

”Det er mere miljøvenligt, transittiden forkortes og så fastholder vi leveringssikkerheden også i sommermånederne, hvor det europæiske vejnet traditionelt er meget udfordret. Samtidig er den stigende mangel på chauffører medvirkende til, at vi har ændret vores setup”, siger Carsten Albæk Olsen, som er Manager for Business Development hos Blue Water Herning.

Samarbejdet skal udvikle sig

Samarbejdet begyndte 1. maj og forventes at kunne udvikle sig positivt.

”Første skridt i vores samarbejde er den direkte forbindelse mellem Tyrkiet og Danmark. Måske kan vi tilføje flere lande i fremtiden. Blue Water er en meget stærk organisation, så vi er sikre på, at samarbejdet vil give fordele for vores kunder. Vi kan nu tilbyde en bedre service mellem de to lande”, siger Sait Kurtulus, som er Trade Lanes Management Director fra Ekol Logistics.

En stærk global partner

Udover et stærkt netværk i Tyrkiet har Ekol Logistics egne toldsteder og licens til selv at told-lukke trailere. Toldteknisk er Ekol Logistics en stærk, professionel og meget kompetent partner. Firmaet blev grundlagt i 1990 og arbejder med internationale transportydelser, oplagring, indenrigsdistribution, toldbehandling og supply chain management. Med mere end 7000 medarbejdere fordelt i hele Europa er Ekol Logstics en stærk spiller på det globale logistikmarked.

15 maj 2018 10:48

For yderligere info

Kontakt

Carsten Olsen

Carsten Olsen

Manager

Business Development

caol@bws.net

+45 7913 4703