General Cargo
Logistikudfordring løst med luftfragt
Noella, der er et dansk fashion brand med internationale rødder, har indgået transportaftale med Blue Water
Vi valgte Blue Water Shipping, fordi vi blev mødt af en venlig og troværdig konsulent
FV: Lau Knudsen/Noella og Jesper Kassow/Blue Water.
Blue Water har fået opgaven at transportere Noellas varer til Danmark fra Kina via sø og luft. Derudover gælder aftalen vejtransport fra Sydeuropa til Danmark.
Noella leverer tøj og tasker til piger og kvinder, og firmaet har flere end 150 forhandlere fordelt i Danmark, Sverige, Færøerne, Holland og Tyskland.
”Vi valgte Blue Water Shipping, fordi vi blev mødt af en venlig og troværdig konsulent, som hurtigt og struktureret præsenterede hele vores shipping-case step by step. Allerede indledningsvist fik vi en god følelse i forhold til at etablere et fremtidigt samarbejde, hvilket også har vist sig at være den rette beslutning baseret på pris, kvalitet og service. Blue Water er en stabil og kanondygtig leverandør, som set fra vores synsvinkel er konkurrencedygtig på alle parametre,” siger Lau Knudsen, medejer af Noella.
Aftalen håndteres af Blue Water Aalborg, og Noella forventer selvfølgelig, at Blue Water vil fortsætte med den sikre og stabile levering efterhånden som Noellas aktiviteter vokser.
Del denne artikel: