Totalservice under Tall Ships Races

Længe før skibenes ankomst havde Blue Water fået en agenturaftale i hus med det mexicanske skoleskib, barken ”Cuauhtémoc”

02 september 2019 13:46

Tall Ships Races, som afholdtes første gang i 1956, er verdens største årligt tilbagevendende kapsejlads for skole- og træningsskibe med sejl.

Ved dette års Tall Ships Races gik ruten omkring fire værtsbyer i Norden. Starten gik fra Aalborg og derfra til Frederikstad og Bergen i Norge for til slut at sætte kursen mod Aarhus.

Skibe fra 19 lande var repræsenteret i kapsejladsen. Længe før skibenes ankomst havde Blue Water fået en agenturaftale i hus med det mexicanske skoleskib, barken ”Cuauhtémoc”, hvilket indebar, at vi ydede komplet service til skib og besætning i de to danske værtshavne under kapsejladsen. Opgaverne omfattede blandt andet koordinering af affaldsafhentning, levering af frisk vand, fendere, forsendelse af pakker, mail- og telefonisk support.

“Det var en sjov og interessant opgave at være agent for “Cuauhtémoc”, som var den helt store attraktion ved dette års Tall Ships Races. Over 26.000 gæster var ombord for at opleve dette smukke skib”, fortæller Rasmus Just Emsvang, som er trainee i Blue Waters agency-afdeling i Aarhus og tilmed havde fornøjelsen at være ombord, både da ”Cuauhtémoc” anløb Aarhus og sejlede derfra igen.

02 september 2019 13:46

For yderligere info

Kontakt