555 tons IT-udstyr fløjet fra Europa til Caribien

Transport af 2.350.000 enheder IT-udstyr håndteret på vegne af vores kunde Atea Danmark

555 tons IT-udstyr fløjet fra Europa til Caribien

Fra februar til april 2021 håndterede Blue Water det største luftfragt- og charterprojekt nogensinde på vegne af vores kunde Atea Danmark.  

Opgaven bestod i transport af 2.350.000 enheder IT-udstyr fra Danmark til Santo Domingo på en periode over to måneder. De 555 tons / 3000 cbm blev flyttet ad tre omgange på kommercielle fly og 11 chartrede fly. Også Ateas personale var med ombord.  

“Som team havde vi én måned til at forberede os og booke alle fly, arrangere indenrigs-setup, koordinere gods fra EU og Kina til Danmark, ompakningassistere med opsyn af gods osv. Projektet involverede mange af Blue Waters afdelinger, og det har været en stor succes at mærke sammenholdet under det tætte samarbejde”, fortæller Jesper Nielsen, Airfreight Procurement & Business Development Manager hos Blue Water. 

Skræddersyede luftcharterløsninger  

oktober 2020 blev Blue Water kontaktet vedrørende projektetiDen Dominikanske Republik. På baggrund af opgavens krav undersøgte vi muligheden for at benytte langdistancepassagerfly, der var ledige på grund af COVID-19. 

Et luftfartsselskab med Boeing 787 Dreamliner-fly viste sig at være vores største partner i projektet. Dog måtte vi også chartre tre Boeing 747-400-fragtfly for at løfte den samlede volumen. Et tæt samarbejde og det rigtige mindset blev essentielt, og resultatet viser endnu en gang, hvordan vi formår at skabe skræddersyede luftcharterløsninger til vores kunder”, fortæller Nicolai Nørgaard, Global Air Charter Manager. 

"You make us look good”   

Også direktøren for logistik og globale leveringer hos Atea Danmark, Søren Feldstedt, er glad for indsatsen: 

“Blue Water understøtter i høj grad vores strategi som partner. Med rettidig levering af høj kvalitet til en fornuftig pris har de udvist stærke kompetencer. De formåede at løse uforudsigelige problemer med stor professionalisme under hele tidsrammen. Det er helt sikkert ikke sidste gang, at Blue Water bliver opfordret til at byde på vores globale projekter. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med Blue Water, og vores kunde kom med tilbagemeldingen: Thank you for your professional distribution. You make us look good”. 

Projektet startede primo februar under en snestorm i Billund og sluttede medio april Santo Domingo i højt solskinsvejr.