Travl offshore-vindmøllesæson i Esbjerg

Blue Water håndterer havvindmøller for Siemens Renewable Energy til projekter i USA og Holland

Travl offshore-vindmøllesæson i Esbjerg

Blue Water Port Services er involveret i to projekter for Siemens Renewable Energy. Det ene projekt, Coastal Virginia Offshore Wind, består af to 6 MW vindmøller, som skal installeres 43 km ud for kysten af Virginia Beach i USA, og er nationens anden havmøllepark. Det andet projekt er Borssele Wind Farm 1 og 2, hvor i alt 94 Siemens Gamesa 8 MW vindmøller skal installeres 22 km fra kysten i den hollandske provins Zeeland.

Det første installationsskib ”Sea Challenger” blev lastet til afgang til Holland i starten af april, og projektet vil løbe henover hele sommeren. Borssele er det første projekt, hvor Siemens Gamesa Renewable Energy afskiber deres nye B-81 vinge, som udgør en del af Siemens Gamesas 8 MW mølle. Blue Water håndterer vingerne med nyudviklet udstyr fra Siemens Gamesa Renewable Energy.

Det andet skib ”Coastal Virginia” afsejlede fra Esbjerg kort før påske og er allerede godt på vej over Atlanterhavet til destinationen i Virginia, USA.

”På trods af COVID-19-situationen foregår arbejdet sikkert. Alle involverede grupper har isoleret sig fra hinanden, således at vi undgår eventuel smitte. For eksempel når vi laster skibene, forgår det ved, at vi afskærmer arbejdsområderne, så vores stevedorehold kan arbejde selvstændigt, uden at andre er indblandet. Derved sikrer vi, at skibet og dets besætning samt Siemens Gamesa Renewable Energys installationshold afskærmes fra folk fra land. At arbejde 100 % sikkert kan kun lade sig gøre med god og sikker kommunikation mellem alle involverede parter”, udtaler Søren Messmann, som er chef for Blue Waters Port Services Division.

Største fly i Aalborg Lufthavn

29 juni 2021

Planlægning, erfaring og overblik er nøgleord, når aircharters besøger Aalborg. Blue Waters aircharter-team landede for nylig de største fly nogensinde i lufthavnen.