Blue Water Fonden

Den erhvervsdrivende fond ejer 75 procent af aktierne i Blue Water Shipping – og sikrer derved et solidt ejerskab af firmaet

Fondens formål

Blue Water Fonden er en erhvervsdrivende fond hjemmehørende i Esbjerg. Fonden blev etableret den 14. maj 2007, da skibsmægler Kurt Skov besluttede af overføre 75 procent – og dermed aktiemajoriteten – af Blue Water-koncernen til fonden som en gave.

Fordelene ved fondsejerskab

Blue Water Fonden er en erhvervsdrivende fond, der drives som en selvstyrende enhed uden ejere. Vores primære fokus er at sikre Blue Water-koncernens langsigtede ejerskab, trivsel og udvikling og samtidig beskytte og udvikle den stærke kultur og de stærke værdier, der er opbygget gennem mere end 50 år.

At være fondsejet har adskillige fordele, herunder beskyttelse af virksomheden og fremme af langsigtet stabilitet. Denne ejerskabsstruktur sætter Blue Water i stand til at koncentrere sig om sine kerneværdier og målsætninger.

Drivkraft for målrettede initiativer

Som led i et aktivt og stolt ejerskab støtter Blue Water Fonden en række initiativer til gavn for Blue Waters trivsel og udvikling, samtidig med at fonden beskytter og udvikler den stærke kultur og de stærke værdier, der er opbygget gennem mere end 50 år.

Fonden yder desuden støtte til de lokalsamfund, som Blue Water er en del af, og til projekter, der er i tråd med vores løfte om altid at sætte mennesker først. Vi tror fuldt og fast på, at denne tilgang skaber positive forandringer, opbygger stærke relationer, skaber grobund for vækst og i sidste ende har en varig virkning.

På denne måde kan vi sige tak til og gøre en positiv forskel for de lokalsamfund, hvor vi har hjemme, over hele verden.

Fondsbestyrelsens medlemmer 

Bestyrelsen består af følgende personer:

Forrest - fra venstre mod højre: Gyrithe Skov, Kurt Skov, Anne Skov (formand)
Bagest - fra venstre mod højre: Niels Kaalund, Jesper Toft Mathiasen, Kathrine Kirk Muff og Preben Møller Nielsen (næstformand).