Blue Water indgår strategisk partnerskab med stor krydstogtkoncern

Blue Water har indgået strategisk partnerskab med Holland America Group (HAG), der er en af de helt store rederier indenfor krydstogtindustrien

Blue Water indgår strategisk partnerskab med stor krydstogtkoncern

Transportkoncernen Blue Water, der blandt andet leverer totalløsninger indenfor for krydstogslogistik, har indgået strategisk partnerskab med Holland America Group (HAG), der er en af de helt store rederier indenfor krydstogtindustrien. HAG omfatter Princess Cruises, Holland America Line, Seabourn og P&O Australia. Som en del af samarbejdet skal Blue Water stå for lagerdriften af koncernens hoveddistributionscenter i Florida. Aftalen omfatter ordrestyring, distribution, oplagring samt ansvaret for tørgods, køle- og fryseleverancer til selskaberne og deres 36 krydstogtskibe.

“Vi er glade for det nye partnerskab og stolte over endnu en gang at tage et skridt videre i krydstogtindustrien sammen med vores mangeårige kunde. Holland America Line var vores første krydstogtkunde tilbage i 1999, og vi har begge opnået positiv udvikling gennem det tætte partnerskab. Det er dels på grund af vores relation til Holland America Line, at vi besluttede at oprette et dedikeret, strategisk forretningsområde med fokus på Cruise & Marine”, udtaler Kurt Skov, bestyrelsesformand for Blue Water.

Store lagerfaciliteter i Florida

Blue Water kommer i forbindelse med aftalen til at operere 16.000 kvm lagerfaciliteter i Miami. Faciliteterne er strategisk beliggende tæt ved krydstogthavnen Fort Lauderdale, som havde 3,9 millioner krydstogtpassagerer i 2019.

Supply chain-operationen på Blue Waters facilitet omfatter et bredt mix af logistikløsninger – fra cross docking af tørgods, proviant (køl/frys) og tekniske reservedele til drift - samt et fuldt leverandørstyret lager-setup. Det kræver stærke kompetencer og knowhow at sikre kvaliteten, fleksibiliteten og effektiviteten, og Blue Water blev valgt på grund af firmaets mere end 20 års erfaring indenfor netop disse opgaver i krydstogtindustrien.

Derudover er Blue Waters IT-systemer skræddersyede til opgaven og kan håndtere og monitorere alle dele af processen.

Lokal partner med global ekspertise

Krydstogtlogistik er et af Blue Waters mange forretningsområder, og firmaet har siden 1999 specialiseret sig indenfor transport- og logistikløsninger til industrien. Blue Water har opbygget et stort netværk af kontorer på mange vigtige lokationer for krydstogtindustrien - såsom Miami og Fort Lauderdale samt i Spanien, Danmark, Sverige, Holland, Frankrig, Singapore, Grønland, Island, Portugal, Finland og Dubai.
Firmaet tilbyder oplagring, levering og distribution af alle fornødenheder til krydstogtskibene, når de anløber de forskellige havne verden over – inklusive direct-to-ship containere samt last mile-services.

Et mangeårigt og tæt samarbejde med de fleste globale krydstogtrederier har givet Blue Water en indsigt i den voksende industri. At være tæt på kunderne og kundernes markeder har altid været topprioritet.

“Da Covid-19 rullende hen over verden i marts 2020, ramte det hurtigt vores krydstogtaktiviteter, men på grund af vores lange historie i krydstogtmarkedet besluttede vi i Blue Water at opretholde vores forpligtelse overfor og engagement i krydstogtindustrien ved at bevare vores grundlæggende setup, som dog har kørt på meget, meget lavt blus siden foråret 2020. Vi er nu klar til igen at servicere industrien som er på vej i højere omdrejninger igen, siger Kasper Sommer, Global Head of Marine Logistics, Blue Water.

Blue Water udvider i Mellemøsten

11 januar 2022

For at styrke den globale position yderligere opruster Blue Water med åbning af to kontorer i Mellemøsten: Irak og Saudi Arabien.