Forlænget aftale med Scanvaegt Systems

Scanvaegt Systems vinder eksportmarkeder, og Blue Water er med ombord på vækstrejsen

Forlænget aftale med Scanvaegt Systems

For cirka otte år siden da Blue Water og Scanvaegt Systems indgik samarbejde, eksporterede virksomheden udelukkende til de nordiske lande. Siden da er forretningen vokset og producerer i dag til adskillige europæiske lande samt flere oversøiske lande. Og Blue Water står for al transporten via vej, sø og luft.

Dækker hele transportpaletten

“Før vi mødte Blue Water, havde vi endnu ikke kendt en speditør, der kunne dække samtlige af vores transportudfordringer. Nu er kvalitet og service i top hele vejen igennem. Især konceptet med one-point-of-contact er et kæmpe plus, fordi det giver os bedre tid til at fokusere på vores forretning”, fortæller Kim Jensen, Logistics Manager, Scanvaegt Systems.

Det er særligt virksomhedens vejesystemer, portioneringsløsninger og etiketteringslinjer til fødevareindustrien, der har bidraget til eksportboomet i og udenfor Europa. Og her kan der opstå særlige transportopgaver:

“Vi er enormt afhængige af, at vores maskiner når frem til aftalt tid, så installationen kan foretages af vores teknikere on site. Blue Waters Individual Solutions-team leverer unik service, så vi altid når vores installationsdeadline. Denne fleksibilitet og parathed er meget værdifuld for os”, fortsætter Kim Jensen.

Langvarigt samarbejde skaber fordele

Det er ikke nogen hemmelighed, at konkurrencen på transportmarkedet er hård. Derfor er man hos Blue Water stolte af det gode samarbejde med Scanvaegt, der løber på ottende år og netop er forlænget:

“I den her branche er loyalitet ikke en selvfølge. Vores langvarige og stabile samarbejde med Scanvaegt Systems vidner om en tæt dialog og forståelse for virksomhedens logistikkæde. Det giver også sig selv, at jo længere tid, vi har serviceret dem, desto bedre kender vi deres behov. Derfor formår vi at skabe nogle løsninger til dem, som konkurrenterne ikke kan”, fortæller Dejan Brajkovic, Key Account Manager hos Blue Water.

Scanvaegt Systems, der holder til i Aarhus, dækker fem forretningsområder: industrivægte, brovægte, detailsalg, software samt en serviceafdeling på 100 medarbejdere med egne datterselskaber i fem lande. Virksomheden er danskejet og har produktion i Danmark.

FV: Kim Jensen (Scanvaegt Systems) and Dejan Brajkovic (Blue Water).