International transportaftale

Blue Water har indgået aftale med CUBIC-MODULSYSTEM A/S dækkende sø- og luftfragt samt kurertransporter

International transportaftale

Den nyligt indgåede aftale betyder, at Blue Water fremover skal stå for al CUBICs sø- og luftfragt samt kurertransport – primært fra firmaets hovedkvarter i Brønderslev til hele verden. Desuden dækker aftalen globale transporter fra CUBICs afdelinger i Polen og Kina.

“Vi valgte Blue Water som transportpartner på grund af firmaets brede produktudvalg. Vi kender Blue Water gennem adskillige år som et innovativt firma, der leverer fleksible, driftssikre og skræddersyede transportløsninger, og jeg fornemmede tydeligt, at de brændte for at komme i mål med aftalen”, udtaler Morten L. Routhe, logistikchef hos CUBIC, som sammen med Blue Water ser frem til et effektivt og positivt samarbejde.

CUBIC er den primære leverandør af modulsystemer. Firmaet blev grundlagt I 1973 på basis af en unik idé om et modulsystem til opbygning af eltavler. Denne idé har siden udviklet CUBIC til en global og anerkendt partner indenfor den elektromekaniske industri.

Største fly i Aalborg Lufthavn

29 juni 2021

Planlægning, erfaring og overblik er nøgleord, når aircharters besøger Aalborg. Blue Waters aircharter-team landede for nylig de største fly nogensinde i lufthavnen.