Blue Water åbner afdeling for projektlogistik i Bremen

Det nye lokale team har stor ekspertise indenfor den regionale transport- og logistiksektor

Christian Rauch, Operations Manager Bremen, Anders Maul Director EMEA & CIS - Energy, Ports & Projects & Cord Behr, General Manager Bremen

Blue Water har åbnet et projektkontor i Bremen i Tyskland, og det er en betydelig udvidelse for transport- og logistikvirksomhedens afdeling for Energy, Ports and Projects. Det Bremen-baserede team, der er specialiseret i global projektlogistik, vil arbejde tæt sammen med Blue Waters omfattende netværk af mere end 80 kontorer verden over for at levere omfattende logistikløsninger.  
 
Med denne strategiske tilføjelse styrker Blue Water sit fodfæste i regionen og forsætter sin igangværende vækstrejse. Det nye lokale team har stor ekspertise indenfor den regionale transport- og logistiksektor med fokus på projekter i forskellige sektorer, herunder industriprojekter.

Større regional synlighed

Anders Maul, Director EMEA & CIS - Energy, Ports & Projects hos Blue Water, forventer en udvidelse af services i hele Europa og er begejstret for etableringen i Bremen. Med sin centrale placering i forhold til forskellige markeder kommer Bremen til at spille en vigtig rolle i Blue Waters ambitioner med et højt kvalificeret og erfarent team, der er klar til bæredygtig vækst i sektoren. 
 
"Vi ønsker at udvide vores tilstedeværelse i Europa, ikke kun for at øge vores regionale synlighed, men også for at understøtte vores globale ekspansion. Vores mål er at have en robust projektstruktur i Tyskland, hvor mange leverandører opererer," tilføjer Maul.
 
Blue Water er sikker på at kunne levere sin anerkendte kvalitet og service til Bremen, som ledes af Cord Behr, den nye General Manager for Blue Water Bremen. "Jeg ser frem til at stå i spidsen for denne nye udvidelse af Blue Water og bringe vores anerkendte services til regionen og styrke vores position som en foretrukken partner for vores kunder. Det er en ny platform til at udvide forretningen og vores rækkevidde til nye markeder globalt."