Blue Water åbner nyt kontor i Shenzhen
Det nye kontor bringer specialiserede logistikkompetencer tættere på kunderne i en række vækstbrancher.
Blue Water Shipping har officielt åbnet et nyt kontor i Shenzhen og styrker dermed sin tilstedeværelse i det sydlige Kina.
Det nye kontor blev officielt indviet af Jason Goh, Regional Senior Vice President i Asien. Åbningen markerer endnu et skridt i Blue Waters fortsatte udvikling i Asien og bringer virksomhedens globale kompetencer, lokale ekspertise og projektorienterede tilgang tættere på kunderne i en af Kinas mest dynamiske økonomiske regioner.
Fra Shenzhen vil teamet fokusere på logistikløsninger til blandt andet olie- og gasindustrien, vindenergi, datacentre, telekommunikation og batterilagringssystemer (BESS). Kontorets placering i Greater Bay Area giver god adgang til store produktionscentre, teknologivirksomheder, infrastrukturprojekter og internationale handelsknudepunkter i det sydlige Kina.
"Med åbningen af kontoret i Shenzhen imødekommer vi en stigende efterspørgsel efter specialiserede logistikløsninger med global rækkevidde fra energi-, industri- og teknologisektorerne i det sydlige Kina. Med et lokalt team kommer vi tættere på kunderne og kan træffe hurtigere beslutninger og tilbyde operational support til at drive vores kunder projekter fremad," siger Jason Goh, Regional Senior Vice President i Asien.
Teamet i Shenzhen vil kombinere stærke lokale relationer med Blue Waters globale netværk og specialiserede kompetencer på tværs af eksisterende kontorer i Shanghai, Beijing og Ningbo. Det skal sikre kunderne en sikker og pålidelig håndtering af deres gods.
"Med udvidelsen bringer vi Blue Waters praksisnære tilgang tættere på kunderne. Vi kombinerer lokal tilstedeværelse og hurtig respons med grundig planlægning i alle faser af værdikæden. Vores kunder får adgang til erfarne projektledere, befragtningsspecialister og transportingeniører, som sikrer det operationelle overblik gennem hele projektet," siger James Che, Managing Director i Kina.