Ekspansion i Dubai med nyt moderne lager

Lagerfaciliteten i Jebel Ali servicerer De Forenede Arabiske Emirater og fungerer som et knudepunkt for Mellemøsten 

Blue Water Dubai har åbnet nye lagerfacilitet i Jebel Ali North i Jebel Ali Free Zone (JAFZA). Anlægget er strategisk placeret som et knudepunkt for Mellemøsten og tilbyder kort- og langsigtet sikret og toldfri oplagring og laydown-løsninger. Lageret ligger kun 12 kilometer fra Jebel Ali havnens terminaler og kajpladser og tæt på DWC-lufthavnen, hvilket giver en ideel placering til effektiv godshåndtering og transport.

Med 4.850 kvm indendørs lagerplads og et 10.000 kvm stort åbent område vil det toldfrie anlæg spille en central rolle i håndteringen af et bredt spektrum af logistiktjenester. De vigtigste tjenester omfatter modtagelse og inspektion, lastning i offshore-containere, konsolideringstjenester og lang- og korttidsopbevaring af materialer og udstyr, herunder Heavy Lift og ODC-pakker.

Løsninger til forsyningskæden

Udvidelsen kommer som følge af den stigende efterspørgsel efter komplette logistikløsninger i De Forenede Arabiske Emirater og i hele Mellemøsten. Blue Water har været til stede i Mellemøsten i over 25 år og har gennem årene opnået en stærk ekspertise og knowhow i at levere effektive løsninger til regionen. 

Humeira Aidarous Al Hashmi, General Manager Blue Water Dubai, fortæller om lageret: "Med vores nye facilitet udvider vi vores portefølje af logistiske forsyningskæder og tilbyder unikke løsninger på hub-niveau. Den førsteklasses beliggenhed tæt på de vigtigste gateways i Dubai, herunder kun få minutter fra Jebel Ali Port og DWC Airport og tæt på Abu Dhabi Port, vil give mulighed for strategiske løsninger til vores kunder."