Trafikinfo vedr. banetransport

Blue Water ønsker at være åben og gennemskuelig, og vi sætter ære i at levere værdifuld information til vores kunder.

Information omkring transport i Danmark og resten af verden

Her finder du vigtig trafikinformation vedrørende banetransport på global basis. Du er naturligvis altid velkommen til at rette henvendelse til din lokale kontaktperson hos Blue Water for yderligere information.
Bane

Banenedbrud påvirker italienstrafik

Et tunnelarbejde under jernbanesporene omkring Rastatt i Tyskland har siden 12. august givet betydelige afvigelser på togafgangene mellem Taulov og Milano (nærmere bestemt Busto Arsizio i Italien). Tunnelarbejdet bliver foretaget for at udbedre skinnerne.

Indtil videre er arbejdet blevet udført midt i den italienske industriferie, hvor godstonnagerne til/fra Italien er små. Det har derfor foreløbig ikke haft indvirkning på trafikken til/fra Italien. I første omgang lød det fra Deutsche Bahn, at banen ville genåbne 26. august. Dette er dog nu blevet korrigeret, så man først forventer genåbning 7. oktober.

Denne forsinkelse vil med sikkerhed påvirke italienstrafikken.

På bedste vis vil vi forsøge at vejlede hver enkelt kunde om alternative transportmetoder til/fra Italien. Det kan enten være landevejsløsninger eller transport via andre baneudbydere - og i nogle tilfælde mod fragttillæg. Vi ved dog også, at et sådant banenedbrud hos en af de største baneudbydere vil påvirke hele markedet, og derfor må der i perioden frem til 7. oktober forventes en del uregelmæssigheder.

Henvend dig til din sædvanlige Blue Water kontaktperson, hvis du har spørgsmål til ovenstående.

Relaterede nyheder