Blue Water Houston åbner strategisk placeret lagerfacilitet

Skræddersyede lagerløsninger tæt på Houstons internationale lufthavn 

Blue Water Houston åbnede for nylig et helt nyt lager, der ligger mindre end otte kilometer fra George Bush Intercontinental Airport. Denne strategiske placering giver fordelen af at være tæt på både leverandører og servicepartnere indenfor kort afstand til den internationale lufthavn.

Med i alt 3300 m² indendørs lagerplads og et indhegnet udendørs oplagsområde tilbyder anlægget sikker og effektiv lastning og losning af gods, kontrol af varer, pakning og distribution samt opbevaring af materialer og udstyr. Fra faciliteterne håndterer medarbejderne forskellige typer gods, herunder gods i og uden container og stykgods til opbevaring og transit.

"Hos Blue Water Houston leverer vi forsyningskædeløsninger til vores kunder indenfor olie og gas, kemikalier og vedvarende energi, og vi sikrer, at deres kritiske forsendelser ankommer til tiden og i god stand. Denne placering giver os fordelen ved at være tæt på de vigtigste lokationer for håndtering, og vi mindsker risikoen for at miste værdifuld transporttid for vores kunder," siger Lucas Strom, Regional Director - Americas.

Lageret vil også have et stærkt fokus på at betjene det caribiske marked. Med Blue Waters stærke aktiviteter i Caribien, blandt andet Guyana, Trinidad og snart med kontor i Surinam, kan gods fra USA og Houston, der betjener det caribiske marked, leveres, så det opfylder de strenge krav i branchen.