Blue Water Malmø markerer 10-års jubilæum med udvidelse af kurerproduktet

Det særlige jubilæum blev fejret med en donation til Skåne Stadsmission  

Fra venstre: Peter Alm (Blue Water), Susanne Glingestam (Skåne Stadsmission), Karl Sjölin Gustavsson (Blue Water) and Alister Rennie (Skåne Stadsmission)

Blue Water Malmø fejrede for nyligt 10-års jubilæum. Siden første dag har Malmø-kontoret haft fokus på at tilbyde stabile services til markedet for vejtransport. Mens det primære fokus har været på vejtransport til og fra Centraleuropa, fejres milepælen med at udvide kontorets services indenfor kurertjenester.  

"Vi er begejstrede for at udvide vores forretning med kurertjenester. Blue Waters kureraktiviteter vokser, og vi fandt det naturligt at flytte kureraktiviteterne fra Gøteborg-kontoret til Malmø. Denne strategiske flytning samler forretningsudvikling og drift på ét kontor," siger Peter Alm, Road Manager, Blue Water Malmø. 

Malmø-kontoret, der oprindeligt koncentrerede sig vejtrafik med speciale i ruter til Tyskland, Benelux og Italien, har udvidet sit netværk gennem årene. Nu omfatter vejtrafikken også Frankrig, Portugal, Spanien og Polen. Blue Water Malmø har også tilsluttet sig to europæiske pallenetværk med daglige afgange. 

I dag beskæftiger Malmø-kontoret ni dedikerede medarbejdere, men med den nuværende udvikling forventer kontoret yderligere vækst i både kurer- og vejtransport i de kommende år. 

Lokal donation til Skåne Stadsmission 

I anledning af 10-års fejringen af Blue Water Malmø donerede kontoret 10.000 kr. til Skåne Stadsmission på vegne af Blue Water Fonden. Skåne Stadsmission tilbyder støtte til de mest sårbare i samfundet. De sikrer professionel hjælp til at forhindre social isolation og giver individer mulighed for at genvinde kontrollen over deres liv. Skåne Stadsmission yder øjeblikkelig hjælp i form af mad, tøj og husly. 

Blue Water har altid været dedikeret til at støtte lokalsamfundet, og det er blevet en tradition, at når et af vores kontorer fejrer en vigtig milepæl, får kontoret lov til at donere til et lokalt velgørenhedsprojekt efter eget valg på vegne af Blue Water Fonden.