Flycharters til Australien

Effektivt samarbejde og dedikeret indsats skaber de rigtige løsninger for kunderne

Blue Waters Energy & Project-division arrangerede for nylig to flycharters i tæt samarbejde med vores globale Air Chartering desk.

For en af vores mangeårige olie- & gaskunder charterede vi en Antonov AN-124 til at transportere offshore-udstyr fra Danmark til Australien – en strækning på næsten 10.000 kilometer. Takket være god koordinering mellem kundens repræsentanter, luftfartsselskabet og vores egne folk, fik vi flyet i luften trods vanskelige vejrforhold med fygesne og streng frost.

Udfordringerne stoppede imidlertid ikke her, da uforudset vulkansk aktivitet undervejs tvang os til at finde en alternativ flyplan, som heldigvis fungerede med fuld forståelse og tilfredshed fra kundens side.

Stærkt caribisk team

For samme kunde arrangerede vi samme uge også en Antonov AN-12. Dette flycharter blev håndteret professionelt af vores stærke, lokale caribiske team igen i tæt samarbejde med vores globale Air Chartering desk, og den involverede en strækning på ca. 15.000 kilometer fra Trinidad til Australien.

”Blue Water’s specialist-teams samarbejder og yder altid en dedikeret indsats for at skabe de rigtige løsninger for vores kunder. Med vores stærke lokale Blue Water set-up i Caribien kan vi servicere vores kunder med samme høje kvalitet, de forventer af os globalt”, udtaler Michael Teelucksingh, General Manager Energy & Projects, Blue Water Trinidad.