Verdens største reachstacker

Blue Water har lige taget verdens stærkeste reachstacker i brug – den løfter 152 tons

Et innovativt udviklingsarbejde mellem N.C. Nielsen og Blue Water har skabt verdens største reachstacker, som netop er sat i drift på havnearealerne i Esbjerg. Den blåmalede kæmpemaskine bidrager med en løftekapacitet på 152 ton på krogen.

10 januar 2019 11:21

For Blue Water opfylder verdens største reachstacker et længe næret ønske om fleksible løft i den helt tunge ende af skalaen. Som et alternativ til kraner skal den nye reachstacker hjælpe med de store løft af vindmølletårne, naceller, rammer og konstruktioner i et tæt samspil med Blue Waters øvrige heavy duty-maskiner:

– Nu kan vi selv håndtere de tungeste løft og transportopgaver ved at kombinere vores maskiner til de forskellige opgaver. Vi kan fx løfte emner op til 250 ton med verdens største reachstacker i den ene ende og en af vores 100-ton reachstackere i den anden ende – eller køre med ekstremt tunge emner hængende på krogen. Den slags gearer os til fremtidens transportopgaver, udtaler Søren Messmann, som er General Manager i Port Services Division hos Blue Water Shipping.

Verdens største reachstacker er resultatet af et målrettet udviklingsarbejde mellem leverandøren N.C. Nielsen og Blue Water. De stadigt større og tungere vindmølledele, jordens bæreevne på oplagringspladsen, nye typer løftegrej og ønsket om at krogen kunne nå helt ned til jorden, var blandt de tekniske udfordringer.

10 januar 2019 11:21

For yderligere info

Kontakt

Søren Messmann

Søren Messmann

General Manager

Port Services

some@bws.net

+45 7913 4095