Covid-19 information

Her information om, hvordan Blue Water Shipping håndterer de omfattende udfordringer i forbindelse med Coronavirus (COVID-19)

13 marts 2020 13:37

Til kunder og samarbejdspartnere

 

Her information om, hvordan Blue Water Shipping håndterer de omfattende udfordringer i forbindelse med Coronavirus (COVID-19), hvor seneste udvikling er, at den danske regering har lukket de danske grænser for indrejse for personer uden anerkendelsesværdige formål. Godstransport er undtaget, men vi forventer, at der kan komme ventetider og andre uregelmæssigheder i transporterne ikke kun til og fra Danmark – men også generelt i Europa og resten af verden, hvor vi ser lignende begrænsninger i den frie bevægelighed internt og på tværs af landegrænser.

Blue Water er - og vil fortsat være - i stand til at håndtere vores kunders forsendelser og transporter. På myndighedernes opfordring arbejder over halvdelen af vores danske medarbejdere lige nu hjemmefra. Alle vores medarbejdere er dedikerede omkring fortsat at kunne levere den bedst mulige service på trods af de nuværende udfordringer.

Vi forudser, at der kan komme ekstra omkostninger i forbindelse med gennemførelsen af transporter i denne vanskelige situation, og vi tager derfor forbehold for, at en del af disse omkostninger vil blive afregnet hos kunderne. Men vi forsøger i videst mulig omfang at drøfte de konkrete muligheder med de enkelte kunder, så vi sammen finder den bedste løsning.

Vi beklager de forsinkelser og begrænsninger, der kan komme i den kommende tid, og vi opfordrer kunderne til at henvende sig til deres normale Blue Water-kontaktperson, hvis der er spørgsmål.

Vi følger løbende udviklingen med henblik på at sikre den fortsatte drift - med respekt for de begrænsninger nuværende og kommende restriktioner og anbefalinger giver og kan give. Blue Water følger som udgangspunkt anbefalinger fra relevante lokale, nationale og internationale myndigheder.

Vores nuværende retningslinjer inkluderer:

  • Midlertidig rejse-forbud for alle ansatte - kun forretningskritiske rejser er tilladt
  • Medarbejdere, der har rejst i udlandet, arbejder hjemmefra eller har hjemme-karantæne i 14 dage
  • Begrænset deltagelse i interne og eksterne - fysiske - møder
  • Ændringer i vores daglige interaktion / rutiner for at minimere spredningen af virus

 

På www.bws.net opdaterer vi løbende relevant information vedrørende COVID-19.

 

Med venlig hilsen,

CEO
Søren Nørgaard Thomsen

 
13 marts 2020 13:37

For yderligere info

Kontakt

Jan Hjortlund Hansen

Jan Hjortlund Hansen

Head of Marketing & Communications

jhha@bws.net

+45 7913 4002

Jan har mere end 10 års erfaring som journalist og avisredaktør. Han har været en del af Blue Water siden 2011 og håndterer alle henvendelser omkring presse og medier.