Toldklarering af britiske fiskekuttere

Blue Waters kontor i Brest oplever en stærk vækst i fortoldningsaktiviteterne efter Brexit

Toldklarering af britiske fiskekuttere

I Frankrig har vi igennem noget tid haft kik på en ny potentiel aktivitet, som har vist sig at bære frugt. Derfor har vi været nødt til at ansætte ekstra arbejdskraft for at kunne håndtere den stigende arbejdsmængde. 

Inden Brexit landede de britiske fiskekuttere deres fangster i Roscoff eller Guilvinec i Bretagne, og fisken blev efterfølgende solgt på fiskeauktionen i Guilvinec. Men nu skal fisken tolddeklareres, og Brest er den eneste havn i regionen, som har autorisation til at losse kutterne.

“Vi assisterer nu britiske fiskekuttere, som lander deres fangst i Brest. Den seneste var kutteren “Ajax” – hjemmehørende i Newlyn, Cornwall – som landede en fangst på 9.800 kg, hovedsageligt sej”, fortæller Claire Lamballe fra Blue Waters toldafdeling i Brest. Claire glæder sig over boomet i aktiviteterne og ser frem til at byde endnu flere britiske kuttere velkommen til Brest i fremtiden.

Læs mere om hvordan vi hjælper kunder gennem Brexit, og bliv klogere på Blue Waters toldekspertise.

Det femårige TCO-projekt er afsluttet

14 juni 2021

Udførlig forberedelse og viljen til at flytte grænser toppede Blue Waters agenda under udførelsen af de kæmpemæssige logistikkontrakter.

Stigning i luftfragt af fødevarer

09 juni 2021

Behovet for temperaturreguleret transport via luftfragt til globale markeder er stigende. Blue Water håndterer ferske og frosne produkter til/fra Europa.