Blue Water vil gerne være grønnere

På baggrund af bæredygtighedsrapporten for 2022 fortsætter Blue Water med at arbejde med en mere ansvarlig tilgang

Rapporteringen af sidste års bæredygtighedsinitiativer tydeliggør den mere bæredygtige retning, som Blue Water bevæger sig i som global virksomhed. Den nyligt offentliggjorte bæredygtighedsrapport viser konkrete resultater af bæredygtig forpligtelse gennem hele Blue Water-koncernen.

Blandt adskillige præstationer i 2022 har vi beregnet vores første komplette CO2-regnskab, forbedret sundhed og sikkerhed samt løbende opgraderet vores ledelsespraksis og -strukturer. Vi har øget vores services indenfor vedvarende energi, og vi har engageret os yderligere i forsendelser af CO2 til lagring.

”Vi kan ikke benægte, at vi er en del af en tung industri, som er skyld i udledninger, når vi udfører vores kerneforretning. Dog viser rapporten nogle vigtige milepæle for os som virksomhed, især når vi kigger på den væsentlige rolle, vi har i at være en drivende kraft i de nødvendige bæredygtige løsninger for fremtiden”, siger Søren N. Thomsen, CEO for Blue Water.

Sådan gør vi transport og logistik grønnere

Sidste år gennemførte Blue Water et fuldt CO2-regnskab af Scope 1, 2 og 3 ud fra GHG-Protokollen i perioden 2021 og 2022. Scope 3-udledningen – der dækker udledning, når kunders transport og logistik gennemføres – repræsenterer mere end 99,5 % af det samlede regnskab.

”Kortlægningen af udledning vil være et lovkrav i EU indenfor få år, så vi øver os allerede på de nye rapporteringsstandarder. Det motiverer os yderligere til at udforske, hvordan vi kan optimere på bæredygtighedsfronten. Langt størstedelen af vores udledning sker, når vi løser transport og logistik for vores kunder. Heldigvis kan vi tilbyde forskellige metoder til at gøre dette med fokus på at mindske udledningen”, siger Søren N. Thomsen.

Beregning af udledning for transport og logistik, optimering af forsyningskæden eller lastkapacitet samt reducering af udledning ved brug af alternative brændstoffer kan alt sammen bidrage til et grønnere forsyningsflow. Alternativt kan en sidste udvej være at kompensere for udledningen ved indkøb af reduktion gennem projekter, der støtter bæredygtig udvikling.

Løsningerne ovenfor kan skræddersyes til individuelle værdikædebehov og tilpasses til virksomheden. Dog må kunder forberede sig på nogle ændringer i forsyningskæden for at øge fokus på mere bæredygtige og langsigtede løsninger.

Social trivsel, sikkerhed og leverandørrisici er også topprioriteter

Med en tro på, at branchen har en fælles forpligtelse, samarbejder Blue Water med pålidelige og dedikerede leverandører. Det er af stor vigtighed for Blue Water at sikre, at leverandører agerer med integritet og løbende leverer i overensstemmelse med krav og overenskomster for at møde kundernes forventninger, så vi kan bevare vores omdømme som en ansvarlig virksomhed.

Med et nyt Supplier Relationship Management-system evaluerer Blue Water efter internationale krav og standard, når det kommer til kvalitet, miljø, sundhed, sikkerhed og compliance.

Resultater og målsætninger for sociale forhold er stadig topprioriteter, og det fortsætter i 2023 med øget viden om sikkerhed samtidig med forbedring af diversitet på basis af køn, alder og kultur samt multifunktionelle kompetencer.

I løbet af 2022 har Blue Water desuden omorganiseret arbejdet med bæredygtighed internt gennem et krydsfunktionelt team for at forankre bæredygtighedspraksisser i alle aspekter af operationen for at skabe de mest frugtbare rammer for at blive grønnere.

Læs den fulde Bæredygtighedsrapport 2022 her