Leveringssikerhed for hyperscale datacentre
Case
Når man har kontrol over den kritiske sti, så har man også kontrol over resultatet
Ray Roche, Senior Supply Chain Manager hos AirTrunk
Gentænkning af logistik for AirTrunks SYD3-campus i Sydney
AirTrunks hurtige vækst inden for AI og hyperscale datacentre stiller store krav til leverancen af kritisk infrastruktur, herunder kølesystemer fra BAC Australia. Da AirTrunk skulle udvikle SYD3-campus i den vestlige del af Sydney, opstod der et behov for en logistikløsning, der kunne håndtere både projektets størrelse og den stramme tidsplan.
Konventionelle leveringsmetoder, hvor produktion, transport og håndtering på byggepladsen er opdelt kan medføre længere leveringstider, øget risiko ved håndtering og flere grænseflader mellem leverandører. Selv mindre forsinkelser kan få store konsekvenser for den samlede tidsplan, når man arbejder med projekter af denne skala.
Kernen i dette AirTrunk-projekt var leveringen af flere transporter fra forskellige afsendelsessteder: 700 ton specialfremstillet køleinfrastruktur i rustfrit stål fordelt over 3.000 m2. En kompleks leverance og en last af høj værdi, som krævede præcis koordinering, gennemsigtighed i processen og kontrol gennem hele forsyningskæden for at lykkes.
Blue Water blev kontaktet af BAC Australia om muligheden for at levere den totale integrerede logistikløsning - fra fabrik til installation. Det var nødvendigt at skræddersy hele operationen for at imødekomme kravene til tempo, skala og præcision og samtidig sikre leveringstiden og reducere kundens omkostninger markant.
End-to-end-kontrol med én samlet skibstransport
Med udgangspunkt i de benspænd, der var, formåede vores team i Oceanien at udvikle en løsning, der kunne fungere i praksis. Den baserede sig på en dedikeret fragtløsning, hvor hele forsendelsen blev konsolideret på ét skib og sendt til Sydney.
Seks separate leverancer blev således samlet, hvilket gav både Blue Water og BAC fuldt overblik og bedre kontrol fra A til B - fra håndteringen på fabrikken og eksportkoordinering frem til losning og endelig levering på byggepladsen.
Vigtigst af alt skabte Oceania-teamets løsning en langt højere grad af sikkerhed og forudsigelighed i projektet, fordi leverancerne løbende kunne tilpasses projektets forløb.